Lene Nørkjær Coaching

Coaching for unge mellem 15 og 25

Vejen til større glæde og livsmod starter her

Er du forældre til en ung, som du er bekymret for?

Mange forældre føler sig hjælpeløse i forhold til at kunne gøre noget for deres eget barn, når det mistrives i ungdomsårene. Mange unge lægger afstand til deres forældre i en sund løsrivelsesproces, og det gør det ofte svært for den unge og forældrene at tale sammen.
I sådan en situation kan det være nemmere for en udefra at tale med den unge.
Kontakt mig for at få en gratis telefonsamtale på ca. 15 minutter. Forklar mig, hvordan du oplever dit barns situation og tilstand og lad os tale om, hvad jeg kan hjælpe med.

Er du ung og mistrives og har brug for at tale med en, som har stor erfaring med at hjælpe unge?

Mistrives du af den ene eller anden grund og har brug for at tale om det med en, som har talt med mange andre unge før dig og som kan hjælpe dig med, at få din glæde og dit livsmod tilbage eller opbygget, så kontakt mig og få en gratis snak på ca.15 minutter. Forklar mig, hvad du tumler med, hvad du har behov for og lad os tale om, hvad jeg kan hjælpe dig med.

Mange af de unge, jeg taler med, føler, sig helt forkerte og utilstrækkelige. De føler de skal leve op til alle mulige krav fra forældrene, skolen, kammeraterne og dem selv.

De bliver i tvivl om, i hvilken retning de gerne vil.

De bekymrer sig også om alverdens ting og føler sig magtesløse. 

Det gør dem usikre og kede af det – nogle gange endda angste. 

De ser på andre unge og tænker, at de har meget bedre styr på det hele end dem selv. 

Især dem på de sociale medier.

De kan have svært ved at tale med andre om, hvordan de har det.

De trækker sig enten tilbage og isolerer sig eller sætter en facade op, så andre ikke ser, at de har det skidt. 

Nogle søger ligesindede på nettet, hvor de er med i fællesskaber, der bekræfter dem selv og hinanden i, at det hele er noget møg. Her er der ikke nogen der siger imod og hjælper med at bryde de onde cirkler af mørke tanker.

Kan du genkende noget af det?

Min filosofi

Mit menneskesyn

Mennesker er fantastiske og jeg bliver aldrig træt af at arbejde med dem og jeg har været vidne til de smukkeste udviklinger hos de mennesker, jeg har arbejdet med. 

Vi bliver sat på jorden i alle mulige former og farver og ser ud, som vi nu engang ser ud og vi går vores gang på jorden efter bedste evne.

Ubevidst danner vi vores personlighed – udvikler handlemønstre og væremåder – ud fra det vi  oplever i vores opvækst. Vi får lavet historier om os selv, som bliver så selvfølgelige, at de fremstår som sandheder, der ikke kan ændres. 

Nogle af vores handlemønstre og væremåder virker godt og understøtter et godt liv. Dem skal vi selvfølgelig holde fast i og videreudvikle. Andre af dem spænder ben for os, og gør det svært for os at være sammen med andre. De er interessante og kan arbejdes med.

For vi har faktisk mulighed for at udvikle og ændre os, hvis vi ønsker det og får støtte til det. 

Jeg har mange gange oplevet mennesker udvikle sig på helt forunderlig vis, når de har turdet give slip på deres negative overbevisninger om dem selv og omverdenen og givet plads til mere positive overbevisninger og tanker, som har givet mulighed for nye handlemønstre og væremåder. 

Jeg er ret vild med de to citater nedenfor, som på hver sin måde understøtter mit syn på forandring.

"
"En rejse på tusinde mil, starter med ét skridt"
... LAO-TZU ...
"
"Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert"
... Pipi Langstrømpe ...

“En rejse på tusinde mil, starter med ét skridt” af Lao Tzu. Det er præcis et skridt af gangen, der skal til for at skabe en forandring. Mange gange, så vil vi mennesker gerne skabe kæmpe store forandringer på en gang. Men det bliver for stort og for uoverskueligt og så er der fare for at vi giver op og glider tilbage til det kendte og trygge. Forandring kræver tålmodighed og indsats. Og der skal sågar også være plads til “Ét skridt frem og to tilbage” indimellem, for der er ingen udvikling uden tilbagefald – det er i hvert fald sjældent.

“Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert” af Pippi. He, he!! Jeg er sikker på, at det er de færreste mennesker, der automatisk tænker sådan. De allerfleste mennesker er temmelig usikre, når de tager fat på noget nyt. Frygten for at fejle er stor. Det oplever jeg i hvert fald på daglig basis hos de unge, jeg arbejder med og jeg kan ikke sige mig fri for den frygt selv. Men hvor er det skørt. Ingen kan gå igennem livet uden at fejle. I hvert fald ikke, hvis vi kaster os ud i nye ting. Vi burde lære at fejre fejl, for fejlene er vores vidnesbyrd om, at vi har bevæget os ud i nye ting. Fejlene er udviklingspotentialer, som jeg ynder at kalde dem. Jeg har to citater, som understøtter, at vi skal kaste os ud i nyt, selvom vi givetvis vil fejle. Det ene hedder: “Vejen til succes er brolagt med fejl.” Det andet er oldgammelt og er latin: “Rare humanum est.”, hvilket betyder “Det er menneskeligt at fejle.”

Ofte giver vi op, når vi fejler i et eller andet og tænker, at vi ikke dur til det. Vi bliver flove og føler os forkerte. Men forestil dig et lille barn, som lader være med at lære at gå, fordi det falder et par gange. Tænk hvis et lille barn blev fuld af skam, fordi det ikke kunne gå i første hug. Så var vi nok ikke så mange, som havde lært gå.

Så lad os slå fast at “Øvelse gør mester.” og “Én gang er ingen gang.” og lad os øve os i at tænke som Pippi. 

Adresse

Lene Nørkjær Coaching

Vejen til større glæde og livsmod starter her.