Lene Nørkjær Coaching

Nice GAP-year eller CRAP-year(s)?

Jeg hjælper dig med,

at få ro i sindet og retning i livet

Velkommen til

Frihed og fantastiske oplevelser!

Du havde nok regnet med at denne overskrift ville passe perfekt på, hvordan du ville have det i dit GAP-year. Det skulle jo være det bedste år i dit liv, så hvorfor render du så ikke rundt på en lyserød sky og nyder livet, ligesom de andre, der har GAP-year, ser ud til at gøre? Hvorfor har du det skidt?

Jeg kan glæde dig med, at du ikke er alene. Det er muligt, at der er nogle få, som i hele deres GAP-year periode, har det fantastisk, men chancerne er små. I er mange i samme båd.

Det skriver jeg mere om nedenfor, men hvis du ikke er den store læsehest, så tryk på kontaktknappen herunder og få aftalt en 15 minutters gratis uforpligtende samtale med mig, hvor jeg kan høre, hvad jeg kan hjælpe dig med. 

Jeg tager altid udgangspunkt i det, du synes er svært lige nu og sammen finder vi nye måder at se tingene på og lægger planer fremefter, som gør det nemmere at være dig i din nuværende situation og i fremtiden. 

En ny hverdag

Når du er færdig med en ungdomsuddannelse og den første eufori over ikke at skulle i skole det næste års tid eller to, har lagt sig, starter en hverdag, som er helt ulig noget, du har prøvet før. Intet er, som det plejer, hvilket er utrygt og forvirrende, for de fleste mennesker. Du har været vant til faste rutiner og et planlagt liv i de sidste 12-14 år af dit liv, men nu skal du pludselig selv finde hoved og hale i, hvad dit år skal bestå af. Det er svært at navigere i og fører til problemer, som du slet ikke havde tænkt over kunne opstå.

Mange har en forestilling om, hvad året i grove træk skal bruges til. Det har du måske også haft?

Måske så det ca. sådan her ud:

  • Bruge tid med vennerne
  • Få et fuldtidsjob og tjene penge til den fede rejse
  • Tage afsted ud i verden på den fede rejse.
  • Få job igen og finde ud af, hvad jeg vil uddanne mig til
  • Finde en bolig og flytte hjemmefra

Selvom du har haft en overordnet plan, så er den nye hverdag stadig ukendt land og det er der meget få mennesker, der egentlig trives i. De fleste mennesker – unge som gamle – har en tryghed i rutiner og vaner og bryder sig egentlig ikke om for store forandringer på en gang.

Men alle taler jo om, at det her GAP-year er helt fantastisk, så det skal jo nydes. Det er nærmest en lov, så hvis du mistrives, er den jo helt gal med dig – synes du måske. Men du er, som jeg skrev i teksten øverst ikke alene.

Der er indlagt et pres i din situation for, hvis du hygger dig, så kan du jo ikke bare gå og „hygge dig‟ til evig tid. Du skal tage stilling til fremtiden samtidigt med, at du skal spække dit liv med fede oplevelser. 

Nedenfor dykker jeg ned i forskellige områder, som mange unge har det svært med.

Vennerne - nye omstændigheder og usikkerhed

Måske oplever du nu, at det er blevet sværere det med vennerne? Det kan være du oplever, at vennerne ikke kan ses så ofte eller slet ikke i perioder. Nogle er ude at rejse, andre er startet på nyt studie og har travlt med at læse og danne nye venskaber, mens andre igen har fuldtidsjob, som måske dræner dem for energi, så de ikke har overskud til at mødes så ofte. Du er måske også selv drænet for energi. Det gør alt sammen, at du og vennerne ses sjældnere.

Uagtet om skolen til sidst hang dig ud af halsen eller om du altid har været glad for skolen, så har den været et naturligt sted at mødes med vennerne og indgå aftaler om at ses senere på dagen eller i weekenden. Nu kræver det noget andet, for at bibevare venskaber og blive ved med at ses. Det kan være svært, også selvom, du synes, du har gode, nære venner.

Du skal nu selv tage kontakt og lave aftaler eller du må sidde og vente på at vennerne kontakter dig. Om du gør det ene eller andet afhænger af, hvor udadvendt du er. Uagtet om du er den ene eller anden type, så kan du opleve at blive usikker på dine venner.

Hvis du oplever, at det er dig, der gang på gang er den, der tager initiativet til at ses, kan du blive i tvivl, om de andre egentlig vil dig lige så meget, som du vil dem og få lyst til at trække dig.

Hvis du er den mere tilbagetrukne type, som ikke tager initiativ, kan du få samme usikkerhed og tænke, at dine venner ikke har lyst til at se dig, siden de ikke spørger dig, om I skal ses.

I begge tilfælde kan det efterlade dig med en fornemmelse af ikke at være ok og føre til tilbagetrukkethed og ensomhed og du vil måske få en oplevelse af at blive afvist eller nedprioriteret. 

Jeg kan varmt anbefale, at du får talt med dine venner om, hvordan du har det. Du vil højst sandsynligt opdage, at du ikke er alene. 

Det spændende fuldtidsjob og de mange penge

Måske har du haft en idé om, at du i dit sabbatår skulle have et godt betalt og spændende fuldtidsjob, hvad det så end er for dig. Måske tourguide, piccoline, ekspedient i en tøjbutik… Måske har du oplevet, at det ikke er helt så nemt. Og det er ok. 

Er du en af dem, der ikke har haft et fritidsjob før, kan det føles uoverskueligt og overvældende at søge dit første job. Hvordan gør man det overhovedet? Skal jeg møde personligt op, eller skal jeg skrive en ansøgning?  Og hvordan skriver jeg egentlig en god ansøgning? Især hvis jeg ikke har nogen erfaring fra tidligere jobs? Og det der CV, hvad er det egentligt for noget? Hvordan går jeg til en jobsamtale? Hvad skal jeg sige og hvad skal jeg undgå at sige? Hvad nu hvis jeg bliver super nervøs? Kan jeg tillade mig at bede om en kontrakt? Og hvad med lønnen? Er det mig eller dem, der siger noget om den? Hvad hvis jeg synes den er for lav? Hvordan er det mon at arbejde sammen med voksne mennesker? Hvordan skal jeg opføre mig på arbejdspladsen? 

Alle disse tanker og bekymringer er helt naturlige og selvom det er mange år siden, jeg selv stod i den situation, husker jeg også, hvordan det var. Jeg nåede at være medhjælper i en børnehave, medhjælper til en lettere fordrukken pedel på rådhuset, handikaphjælper til en pige i kørestol, at arbejde som afrydder i et cafeteria og at arbejde på en fugle og fiskefoderfabrik. Sidstnævnte var en kæmpe motivationsfaktor i forhold til at få taget mig en uddannelse, så jeg aldrig mere skulle have den slags job. 

Jeg tænker, at det ikke er så afgørende, om du får nogle fantastiske, kedelige eller hårde jobs i dette/disse år. Lige meget om du kommer ud steder, hvor du er glad for at være eller hader, så får du erfaringer med på vejen. Du får afprøvet at være på et arbejdsmarked og prøvet at indgå i sammenhænge med andre mennesker.

Det er ligegyldigt om du kommer til at begå fejl og ikke er perfekt. Det er der ingen, der husker om kort tid. Så sænk skuldrene og prøv at gå nysgerrigt til værks og prøv gerne flere områder og jobs af, hvis du har mulighed for det.

Lad gerne stoltheden og kræsenheden ligge derhjemme og få også afprøvet områder, du ikke umiddelbart tænker, du bryder dig specielt meget om. Det giver nogle andre indsigter end at søge og få et job, du regner med er rigtig godt.

Måske bliver du overrasket over at kunne lide noget, du ikke troede var dig. Eller du bliver bekræftet i, at det ikke er den vej, du skal.

Hvis du mistrives, så bliv ikke for længe – find noget andet.

Hver gang du skifter job, får du øvet dig i at sende ansøgninger og gå til samtaler, eller være opsøgende ved personligt at møde op på en arbejdsplads.

Øv dig i at insistere på at få en kontrakt, så du får klare aftaler i forhold til løn og arbejdstider i din ansættelse. Der er alt for mange unge, som lægger alt for mange timer til en alt for ringe løn hos arbejdsgivere, som lover noget i en samtale, men ikke lever op til det i virkeligheden. 

Drømmerejsen

Jeg har næsten ikke hørt om nogen unge, der vælger „Drømmerejsen‟ fra i deres sabbatår. Der er et kæmpe pres på jer unge om, at hvis I tager et sabbatår eller to, så SKAL I også ud på den famøse dannelsesrejse. Og det er heller ikke fordi, jeg ikke vil anbefale det, hvis du har den mindste rejselyst i dig. Jeg er kæmpe fan af at rejse selv og har rejst utroligt meget i mit liv, hvilket jeg har nydt i fulde drag og lært ufatteligt meget af. Sidstnævnte især når det er gået galt, for det er det også nogle gange. Det er hårdt i situationen, men er også ofte det, som er det mest lærerige og det sjoveste at tale om, når man er kommet hjem igen og der, vel at mærke, ikke er sket noget meget alvorligt. 

Men hvis du virkelig ikke har den mindste lyst til at tage ud at rejse – så lad være. Så er du ikke klar og bliver det måske ikke. Måske er du det, jeg kalder en hjemføding. En der trives allerbedst i hjemlige omgivelser og en som synes, det er uinteressant at rejse. En der holder af det nære. Holder af rutinerne og det stille liv. Det er ok. Der kommer sjældent noget godt ud af at opfylde andres ønsker om, hvordan man burde være. Du skal ikke leve op til nogens idealbillede af, hvad det er at være ung. Du må gerne bare være dig. Skuldrene ned og hovedet op og stå ved dig selv. 

Hvis du egentlig gerne vil ud at rejse, men synes det er utrygt og uvant at skulle ud at rejse uden din familie, så er det værd at tænke over, hvilken type rejse du gerne vil afsted på. Så er den lidt løst arrangerede rygsækrejse til den anden side af kloden alene eller med en ven/veninde måske ikke den, du skal vælge, selvom dine forældre eller nogle af dine venner mener, at det er den mest udviklende og spændende rejseform. Så er det måske lidt for spændende for dig og kan ende med, at du får en super ubehagelig og utryg oplevelse og mister din rejselyst fremadrettet. Her kan det være en mulighed at vælge en af de mange meget spændende muligheder for udlandsrejser med en gruppe af andre unge, hvor der er program og en rejseleder, som har styr på det hele og som du kan søge støtte hos, hvis det hele er lidt for overvældende. 

Hvis du er en af de eventyrlystne og elsker at rejse, så har du sikkert allerede været afsted på din første drømmerejse på egen hånd eller med en ven. Forhåbentligt levede den op til dine forventninger. Måske oplevede du frihed og glæde og har nu en tørst efter mere. Du lærte måske dig selv bedre at kende, da du spejlede dig i fremmede kulturer. Du oplevede natur, som er milevidt fra den danske og spiste mad, som du aldrig har smagt den før. Måske har det medført en stor trang til at rejse mere, som  gør at det bliver svært at forestille sig, at du nogensinde skal under uddannelsens snærende bånd igen.

Det kan stille dig i et dilemma i forhold til dine drømme om godt betalte jobs, som du godt ved kræver en uddannelse. Det kan også stille dig i et dilemma i forhold til dine forældres og andres forventninger om, at du skal til at komme videre i uddannelsessystemet. Måske har du en idé om, at det er nu eller aldrig, du kan tage på længere rejser. Når først du har stiftet familie, så er det slut med det.

Så skal du måske lige stoppe op og begynde at tænke rejsemuligheder ind i din fremtidige karriere. Måske skal du tænke i jobs, du kan komme til udlandet med.

Der er i øvrigt en del jeg kender – inklusiv mig selv, som har været afsted på længere rejser med deres børn, eller har rykket teltpælene op og har boet i udlandet i flere år med deres børn.

Tænk ud af boksen.

Hvilken uddannelse skal jeg vælge?

Nøj, hvor er der mange, der har en kæmpe udfordring her og bliver ved med at udsætte valget.

Jeg har indtryk af, at det er nummer et grund til, at mange tager indtil flere sabbatår på trods af det store pres fra både politikerne, dem selv og kammeraterne om, at de skal til at vælge.

Og det kan jeg virkelig godt forstå. Der er simpelthen SÅ mange muligheder og det er utroligt svært at navigere i og tage stilling til. Det er ikke alle, der har adgang til alle uddannelser, da kriterierne for at blive optaget på uddannelser, som bekendt her i Danmark, er baseret på dit gennemsnit fra din ungdomsuddannelse.

Det har altid undret mig, at der skal et uhyre højt snit til at man kan komme ind på psykologistudiet og jordmoderstudiet. Det skulle man have dengang jeg var ung og det skal man stadig.

Er man virkelig bedre til at tage sig af menneskers problemer eller tage imod små babyer fordi man har et højt snit? Det tror jeg næppe. Nå, men det er jo sådan det er!

Det kan være fristende at tage den uddannelse, som ens forældre har eller ens bedste venner gerne vil tage og så gå på kompromis med om det er interessant for en, bare for at gå i gang med noget.

Men tøv en kende. For det vil jo være godt at vælge noget, som man forestiller sig, giver en et bare nogenlunde meningsfuldt liv fremadrettet og nogle gode studieår.

Her er det vigtigt at finde ind til din kerne og blive klog på, hvad der er værdifuldt for dig her i livet, så du har noget at navigere efter. Når du kender dig selv, er det nemmere at indsnævre feltet af muligheder og undgå at søge ind på et studie, som i virkeligheden slet ikke passer til dig. 

Jeg skal starte på min nye uddannelse

Når de unge jeg arbejder med er søgt ind på et studie og det venter forude, dukker der ofte nogle bekymringer op. 

Hvis du er er af dem, oplever du måske noget af dette her.

Du er utryg ved at skulle i en helt ny klasse, hvor du ikke kender nogen i forvejen. 

Med mindre du er en af dem, der har skiftet skole jævnligt i din opvækst, fordi du er flyttet meget rundt, så er det uvant, at skulle starte op i en helt ny skole fuld af ukendte mennesker. 

Da du startede i folkeskolen startede du op med nogle fra børnehaven eller nogle du kendte fra der, hvor du boede. Og da du skiftede fra folkeskolen til din ungdomsuddannelse, er der stor sandsynlighed for, at du skiftede sammen med nogle af dine bedste venner, så du ikke var alene. Ofte vælger vi at gøre det samme som nogle af vores bedste venner, hvilket er trygt og godt.

Men nu står du formentlig overfor at skulle starte op uden at kende nogen. De videregående uddannelser ligger i de store byer og ikke nødvendigvis i nærheden af, hvor du bor. Så tanker som: „Gad vide om der er nogen i klassen, jeg klikker med?‟, „Hvordan skal jeg være for at passe ind?‟, „Hvilken slags tøj skal jeg tage på den første dag?‟, „Mon jeg kan følge med i undervisningen?‟, „Hvad nu hvis studiet slet ikke er noget for mig – hvad skal jeg så gøre?‟osv…

Det er helt naturligt at have det sådan – og ubehageligt. Du kan trøste dig med, at de fleste andre vil være lige så usikre og have det lige så dårligt.

Al ny begyndelse er svær. Det tager tid at vænne sig til  nye studieformer og nye mennesker. Men det er også noget af det mest berigende og udviklende at komme ud af sin komfortzone og lære nye mennesker at kende og få nye udfordringer fagligt. Så fat mod. 

Jeg skal flytte hjemmefra - er jeg overhovedet voksen nok til det?

Når du starter nyt studie op, er det ofte nødvendigt at flytte tættere på din videregående uddannelse. Måske til en helt anden del af landet. 

Her er der igen grobund for usikkerhed ift. det uvante og det ukendte. 

Hvis du på nogen måde ligner en hel del af de unge, som jeg arbejder med og er en smule priviligeret og godt vant hjemmefra, så er der er del usikkerheder, der melder sig på banen.

Hvordan får jeg fat på en bolig i nærheden af studiet, som jeg har råd til? Hvordan skal det løbe rundt med økonomien? Hvor meget bliver jeg nødt til at arbejde? Kan jeg få et arbejde i nærheden af der, hvor jeg bor og studerer? Har jeg så overskud nok til at studere også?

Vil jeg bo alene eller vil jeg bo sammen med en ven eller to? Er der nogen, der vil bo sammen med mig?

Kan jeg overhovedet finde ud af at handle ind og lave mad og gøre rent? Hvordan skal jeg få vasket tøj? 

Det er en forvirrende og nogle gange en lidt langvarig process med at finde en bolig og komme på plads.

Jeg kan glæde dig med, at jeg, indtil dato, ikke har oplevet nogle unge mennesker, som ikke på en eller anden måde over tid har løst alle de svære situationer, de har stået i og har fundet ud af det hele undervejs. Vi mennesker er fantastiske problemløsemaskiner og er i stand til meget mere, end vi går og tror.

Også du vil vokse med opgaverne. Jeg hepper på dig og tror på dig. 

Svære tanker

Disse svære tanker knytter sig ikke kun til dig, der er i gang med dit/dine sabbatår. De er næsten et grundvilkår for unge mennesker, måske endda for alle mennesker. Jeg kender i hvert fald mange voksne,  som har lignende tanker.

Vi lever i en tid, hvor sammenligningsgrundlaget aldrig har været højere. Der er fri adgang til hele verdens befolkning via de Sociale Medier, og der er ikke grænser for, hvor rosenrødt og lækkert mange kan få deres liv til at se ud. De sociale medier flyder over med unge mennesker af begge køn, der poster fra deres perfekte liv med slanke veltrænede kroppe og smart tøj og det er svært ikke at sammenligne sig med perfektionen. Det kan gøre, at man selv kommer til at føle sig helt forkert og som en fiasko.

Mange har tanker som:
Jeg er dum
Jeg er grim
Jeg er for tyk
Jeg er for tynd
Jeg er ikke klog nok
Jeg føler ikke, jeg hører til
Jeg er kedelig og uinteressant
Jeg har ingen venner
…. Du sætter bare dine egne dårlige tanker ind her.

Det kan være svært at tumle med på egen hånd og samtidigt svært at tale med andre om. Jeg kan berolige dig med, at du er præcis, som du skal være. Verden har ikke brug for perfektion. Og hvad er perfektion egentlig for noget? Det er jo super forskelligt fra person til person, hvad man synes er perfekt.

Tænk hvis der var én rigtig måde at være på, se ud på og tænke på og at alle var præcis sådan! Gaaaaab – hvor ville det være kedeligt og virkelig uhensigtsmæssigt.

Tænk på dem du kender, som du holder af. Er der en eneste af dem, som du synes er komplet fejlfri? Nej, vel? Der er brug for, at vi kan forskellige ting og har forskellige måder at tænke på, for at verden skal kunne fungere, så der er også plads til at være den, du er. Og der er plads til at fejle og være uperfekt. Der er ingen der går igennem livet uden at fejle eller kvaje sig. Det er sådan vi udvikler os og mærker hinanden.

Lene Nørkjær Coaching

Vejen til større glæde og livsmod starter her.